TV2 på juleoptagelse i Askov

Det populære tv-program Go’ aften Live var torsdag på optagelse i Askov Kirke. Askovs sognepræst Peter Ole Finnemann Viuff skal blandt andet fortælle om sit liv som ’reality-vrag’ – men også fortælle, hvordan har forbereder juleprædiken.

Af Ole H.B. Andreesen

Flokken af barnevogne med småfolk var samlet lige uden for Askov Kirke, mens dagplejerne gjorde sig klar til hjemturen. De havde netop været til gudstjeneste i kirken, og knap var de ude, før TV2’s journalist fra det populære Go’ aften Live, Nicolai Schultz Kirkegaard og en kameramand var i færd med at stille lamper og udstyr op – og stille spørgsmål til sognepræst Peter Ole Finnemann Viuff.

Sognepræsten skal nemlig være med i TV2’s juleprogram, som sendes juleaftensdag 24. december, og hvor han blandt andet skal fortælle om sit liv – særligt den del af hans liv, som har udspillet sig efter Peter Ole Finnemann Viuffs deltagelse i reality programmet ’Hjem til gården.’

– Jeg skal fortælle, hvordan det er at være reality-vrag, siger han – smilende.

(Du kan læse AskovBladets portræt af Peter Ole Finnemann Viuff her.)

Derudover skal Peter Ole Finnemann Viuff også fortælle og vise, hvordan han skriver og forbereder sin juleprædiken.

Det er ikke første gang, Nicolai Schultz Kirkegaard er i Askov. Faktisk blev hans journalistiske karriere grundlagt på Askov Højskole, da han i foråret 2014 var elev på journalistlinjen. Og det var i øvrigt også her, han mødte sin kæreste og kommende kone, Frederikke.

TV2-journalist Nicolai Schultz Kirkegaard (tv) i samtale med sognepræst Peter Ole Finnemann Viuff inden optagelserne til juleindslaget blandt andet om præstens reality-fortid.

Nicolai Schultz Kirkegaard trådte sine journalistiske barnesko på Askov Højskole, da han var elev i foråret 2014.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: