Anmeldelse: J.K. Rowling har glemt magien i sin nye jule-børnebog ”Julegrisen”

I 1998 udgav J.K. Rowling den første bog om Harry Potter og hans magiske univers. Hun tog verden med storm med sine eventyrlige fortællinger om den forældreløse dreng, magi og venskab. Spol tiden 23 år frem til efteråret 2021, hvor hun endnu engang har udgivet en bog til børn om venskab og parallelle, magiske universer. Bogen hedder ”Julegrisen” og er på over 300 sider, men den vil dog næppe opnå samme kultstatus som Harry Potter.

Skrevet af: Frederikke Lund Lauritzen

”Julegrisen” handler om drengen Jack og forholdet til barndomsbamsen LG (Lille Gis). Selve bogen kunne opdeles i før og efter side 60, hvor den skifter fra en socialrealistisk virkelighed til eventyrlige universer. De ’indledende’ 60 sider handler om en helt almindelige dreng og de udfordringer, han møder i sit liv: forældrenes skilsmisse, flytning, ny skole, nye venner og ny familie. Gennem alle udfordringerne finder han trøst i sin bamse-gris LG, som fra starten er uundværlig. Efter et stort skænderi med papsøsteren Holly mister Jack den nødvendige LG, og dét bliver drivkraften for handlingen i de resterende 250 sider af bogen.

Hvem skriver Rowling egentlig til?  

’Julegrisen’ er en børnebog, men det er svært at gennemskue, hvem bogen egentligt er skrevet til. På bagsiden står der: ”En oplagt ny klassiker for hele familien”, hvilket leder mine tanker hen på en oplæsningsbog, rettet mod en yngre målgruppe. Selvom bogen handler om universelle tematikker som venskab, kærlighed og at miste, synes jeg ikke den vil fungere som højtlæsningsbog. Bogens univers er for stort og komplekst, med forvirrende mange verdner og karakterer.

Igennem fortællingen skal Jack og Julegrisen rejse gennem ’De Levendes Land’, ’Det Tabtes Land’, ’Forlagt’, ’De Ubegrædtes Ødemark’, ’Erstattelig’, ’Pokkers-Den-Er-Væk’, ’De Savnedes By’, ’De Elskedes Ø’ og ’Taberens Hule’. På deres rejse møder de utallige mere eller mindre interessante karakterer, som bestemt ikke hjælper til forståelsen af den komplicerede fortælling. Derudover oplever jeg, at Rowling bryder med universets regler, da tingene i ’Det Tabtes Land’ ikke kun er fysiske ting, med også kan være menneskelige egenskaber eller menneskelige følelser.

Som læser bliver det svært at finde sammenhængen i fortællingen, når man udover tiltagende mange fysiske ting også møder ’De Dårlige Vaner’, ’Principperne’, ’Glæde’, ’Ambition’, ’Skønhed’ og ’Erindring’. Selvom grundfortællingen er simpel, er den samlede bog ekstremt kompliceret, og det gør mig i tvivl om, hvem denne bog egentlig er skrevet til.   

En egoistisk dreng:

Hovedpersonen Jack er ret kedelig, men beskriver temmelig godt et barn på 7 års tankegang. Han er både besidderisk, smålig og egoistisk. Han bruger ingen tid på refleksion eller at tænke over, hvordan andre har det – selv ikke hans nærmeste. Det kommer særligt til udtryk i forholdet til papsøsteren Holly, som han konstant skændes med. Han synes bare, at hun er ondskabsfuld, og det er først i mødet med hendes dårlige vane (”Mobbenæven”), det går op for ham, at hadet udspringer af jalousi. Mod slutningen af fortællingen begynder en egentlig karakterudvikling at vise sig hos Jack, som i højere grad begynder at tænke over, hvordan andre har det. Til sidst i fortællingen slutter han fred med Holly og tager hendes parti overfor de voksne. Selvom Jacks karakterudvikling er det forudsigelig, indrammer den alligevel den samlede fortælling på en fin måde.

Julen i julefortællingen er knap:

Det vigtigste spørgsmål i forbindelse med denne bog vil unægtelig være: er det et juleeventyr? Bogens titel gør det indiskutabelt, hvilken højtid fortællingen skriver op til. Alligevel udebliver den magiske julestemning, som man som læser forventer. Selvom Rowling ihærdigt prøver at overbevise læseren om, at det er et juleeventyr, så lykkedes det ikke. Ironisk nok pointerer Jack selv, at der faktisk ikke er en grund til, at ’Julegrisen’ bliver kaldt ’Julegrisen’.

      Bogens opbygning hjælper ikke til etablering af julestemning. I en klassisk julebog vil fortællingen som regel være opdelt i 24 kapitler, men det er ikke tilfældet med ”Julegrisen”. Selve bogen er opdelt i 9 dele og med i alt 58 kapitler. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af sider i de forskellige kapitler, hvilket gør det svært at dele op til en højtlæsning.

Fortællingen er sød, men jeg synes bestemt ikke J.K. Rowling kommer i mål med sin bog. Faktisk sidder jeg tilbage med en flad fornemmelse, og det handler især om den manglende originalitet i fortællingen. Mon Rowling har brugt tiden siden Harry Potter på at se mange børnefilm?

Det mest åbenlyse eksempel på Rowlings ’lån’ af originalitet er, da alle Jacks ting, og specielt legetøjet, bliver levende julenat. Det leder mine tanker hen på Pixars film Toy Story fra 1995, hvor legetøjet på samme måde blev levende. Selvom Rowlings fortælling bygger på mødet mellem mennesket og legetøjet, som aldrig finder sted i Toy Story, så er ligheden i min optik for stor, og det taler ikke til Rowlings fordel.

På samme måde kan historien om Jack og Julegrisen sammenlignes med historien om Alice i Eventyrland, skrevet af Lewis Carroll i 1865. I fortællingen møder Alice den talende kanin, som hun følger ind i en magisk verden. Den mest ikoniske scene fra fortællingen er, hvor Alice bliver større og mindre. På samme måde skrumper Jack efter sit møde med den talende gris, hvorefter de følges til den magiske verden, ’Det Tabtes Land’.

Rowlings manglende kreativitet kommer også til udtryk i Jacks møde med de menneskelige egenskaber. Hver karakter er beskrevet gennem en farve, eksempelvis er Glæde guld, Magt rød, Ambition lilla og Optimisme orange. Selvom det fungerer til formålet i Rowlings fortælling, er idéen ikke ny. Den blev brugt i Disneys børnefilm ”Inderst Inde” fra 2015. Disney skabte en kobling mellem menneskelige følelser og farver, som på en ny og opfindsom måde forklarede abstrakte begreber til børn. Dette lykkedes ikke i samme grad for Rowling.

J.K. Rowling har ikke tilnærmelsesvist ramt samme magiske niveau med ”Julegrisen”, som hun gjorde med Harry Potter. Efter 300 siders læsning, 9 verdner, utallige karakterer og starten på et nyt venskab, sidder jeg tilbage med en flad fornemmelse. Rowling får ikke løftet fortællingen op på det niveau, jeg forventede med hendes navn på ryggen af bogen. Fortællingen kommer ikke i mål, hverken som julefortælling eller som en god børnebog, og derfor bliver det svært at anbefale den som den første adventsgave i år.

2 ud 6 stjerner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: