Anmeldelse af The Big Short: Et gennemt råddent økonomisk system

Af Louis Andersen

Filmen The Big Short omhandler forløbet omkring en af de største økonomiske kriser verden nogensinde har set, finanskrisen i 2008. Filmen går tæt på nogle af de få mennesker der så krisen før det hele ramlede sammen og om hvordan de tjente enorme summer på et på overfladen sundt økonomisk system, men som viste sig at være gennem råddent.

The Big Short, er en amerikansk film instrueret af Adam McKay

Filmen The Big Short som bygger på en sand historie, handler om hvordan det lykkedes nogen få mennesker at tjene enorme summer på denne store internationale finanskrise. Filmens fortæller hedder Jared Vennett og han er også en af dem hvis historie der følges i film. Filmen skifter mellem de forskellige hovedpersoners synsvinkler mens nedtællingen til den største økonomiske skandale nogensinde er i gang. Hovedpersonerne er en folk mindre kyniske mennesker som af forskellige veje kommer på sporet af det store økonomiske kollaps og de usunde økonomiske mekanismer bag.

Dr. Michael Burry er den første af vores hovedpersoner vi møder. Han er investeringsfondsdirektør og læge. Han begynder i 2005, at se nogle lighedspunkter i den økonomiske situation som der også var kort for det store børskrak i 1929. Han begynder at spekulere i at det amerikanske boligmarked vil briste (give store fald i pris). Ingen tror på ham og hans ide. Faktisk griner folk ad ham.

Jared Vennett er investeringsrådgiver og filmens fortæller. Han kommer på sporet af Michael Burrys ide om, at shorte (spekulere i om prisen falder) de amerikanske boligmarkedsobligationer. Vennett prøver at få andre overbevist om ideen, men akkurat som Burry, møder Vennett ikke anden skepsis og hånende grin. Men ved en forkert opringning får han fat i, en mand som tror på ham. Nemlig fondsdirektøren Mark Baum.

Mark Baum er en sjælden type af finansmand. Han har nemlig samvittighed og en stor mistillid til hele systemet. Baum og resten af hans hold går i gang med at undersøge sagen og finder hurtigt ud af hvor gennemråddent systemet er og hvor tæt på den amerikanske økonomi er på et totalt kollaps.

De sidste personer vi møder er de to grønne børsmæglere Charlie Geller og Jamie Shipley, der er flyttet fra Boulder, Colorado til New York for at finde lykken. De kommer ikke rigtig frem, men rent tilfældigt får de nys om Burry og Vennetts planer og sammen med den tidligere Wall Street mand Ben Rickert, begynder de på at satse penge på den økonomiske undergang.

Således bliver der skiftet rundt mellem de forskellige personers synsvinkler. Undervejs har instruktøren Adam McKay lagt små og mere håndgribelige forklaringer af de sværere økonomiske begreber og former ind, fortalt af flere forskellige kendte personer, herunder skuespillerne Margot Robbie og Selena Gomez, samt stjernekokken Anthony Bourdain. Jared Vennett som spilles af Ryan Gosling snakker også nogen gang direkte til kameraet, når der sker noget nyt. Der bliver igennem hele filmen sørget for at publikum aldrig keder sig eller kører trætte i det ellers til tider tunge og komplicerede stof.

Der er også en underliggende vrede fra instruktørens side som kommer til udtryk igennem Mark Baum som spilles af Steve Carell, hvis mistillid til det økonomiske system kommer til udtryk igennem hele filmen. Baums vrede fungerer som en form for bindeled til McKays egen holdning til hele situationen omkring finanskrisen, forløbet op til og efterspillet hvor næsten ingen af de ansvarlige finansfolk fik nogen form for straf.

The Big Short kan i starten godt være en smule langtrukken, men jo længere han man kommer i filmen og jo mere indblik for man for hvordan den økonomiske krise startede i 2008 og hvad der lå bag. Det er helt bestem en både spændende og lærerig film, den vil specielt være interessant for folk med interesse for økonomi og ejendomsmarkedet. Men selvom at man ikke interesserer sig for økonomi og lignende vil denne film stadig være en oplevelse med stærkt skuespil hele vejen rundt og en fangende historie. Dog kan den tekniske del muligvis sætte nogen af undervejs og derfor kan den ikke få mere end

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: