…og så var det pludseligt forbi

Af Emilie Overgaard

Dovne kroppe og trætte hoveder. Samværet kan være trættende, men allivel higer vi efter hinanden og kan mærke rastløsheden når vi er fra hinanden for en kort stund. 

Skemaet er lagt, og det er vores opgave at fylde det ud med produktivitet, latter og samtaler. Det er rammerne der gør, at det er trygt at udfordre sig selv og gør det muligt at rykke personlige grænser. Forventningerne ser anderledes ud, end vi tidligere har oplevet og handler i højere grad om samvær og fællesskab og i mindre grad om præstationer. Nu er der plads til at du kan finde ud af hvem du er, uden forventninger om karakterer og fremtidsplaner. 

Hverdagen er god, den fylder os med viden, spændende mennesker, sang og kreativitet. Vi fordyber os i dét vi har lyst til og udvider vores horisonter i samtalen og mødet med andre.

I weekenden er vi fulde, fulde af glæde, træthed og ikke mindst fulde af hinanden og det fællesskab som kun bliver stærkere og stærkere jo længere tid vi bruger i hinandens selskab. Vi ligger i en bunke og ser film, vores dovne kroppe og døsige hoveder er taknemlige for en kort pause, inden mandagen atter griber os med ind i hverdagens trommerum. Dagene begynder at flyde sammen, tiden går hurtigt og så var det pludseligt forbi. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: