Anmeldelse af Inge Marie Christensens “Hjemve”

“Hjemve” af Inge Marie Christensen

Inge Marie Christensen, 20 år og fra Dragør, har i dette forår udgivet digtsamlingen “Hjemve” i forbindelse med et B161-forløb på littaraturlinjen på Askov Højskole. Digtsamlingen rummer, som titlen indikerer, finurlige tekster, der alle tager udgangspunkt i Inge Maries fysiske og psykiske hjem.
Digtsamlingen rummer i alt 10 værker, der enten er bestående af sammenhængende prosa, verselinjer eller enderim. Her støder man blandt andet på et uddrag af en Messenger-samtale, gengivelser af personlige erindringer, et selvportræt samt opremsninger af ord, der tydeligvis skaber mening og betydning for forfatteren.

“Hjemve” er på mange måder en digtsamling der bunder i kærlighed til familien, naturen, de små glæder i hverdagen og alt dét, som er med til at skabe den unge forfatter som individ. Forfatteren rammer plet ved at tage udgangspunkt i sig selv, og rækker derfor ikke ud til læseren med en faglighed eller et ønske om at skulle belære nogen om noget. I stedet rækker hun ud med en selviscenesættelse der er så naturtro, at man mærker det helt ind under huden. 

På bogens blot 16 sider, lykkedes det forfatteren at efterlade en med følelsen af en sådan intimitet, at jeg nu føler mig tæt knyttet til hende. Hendes evne til at fange læseren i håndplukkede øjeblikke af livets små glæder, vil give dig lyst til at lægge dig på ryggen under et bøgetræ, for at svinde ind i solstrålernes omfavnelse af de lysegrønne blade, indsnuse forårsluften og falde væk i fuglenes kvidren. Simpelthen bare at være tilstede i nuet. 

Foto: Sofie Stecher, Vejen 2021

1) B16: Et stykke A3-papir, der foldes sammen, således der dannes 16 små individuelle sider.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: