Hverdagen kan være magisk i sin banalitet

Af Nanna Jørgensen

Jeg vil gerne sige tak. Tak for et højskoleophold. Tak til dem, som har dannet rammen for opholdet, og gjort det til et specielt ophold. Tak for weekender med fest og farver, tak for langsomme søndage med søvndrukne mennesker og nattøj. Men mest af alt, tak for hverdagen. Tak for at hverdagen blev gjort magisk, selvom den har ry for at være for banal.

De små mælkebøtteblomster er gået i frø, og himlen er fuld af dem. Vi puster til dem, og de hvirvler omkring os og reflekteres i den orangerøde himmel. Som små portioner af lykke sender vi dem afsted med smil og grin. Det er tirsdag, og her traver vi fem afsted langs med hærvejen en sommeraften med højskoleaftenens undervisning, som i dag befinder sig i det fri.

Jeg husker at vi sidder på den lille bådebro ved kongeåen, der er lige plads til os alle. Der sidder vi og nyder stilheden sammen, mens vi betragter myggene, der danser på vandets overflade, og hvordan der ikke er nogen brise til at purre træerne igennem. Der er kun en stille summen af græshopper og velvære. Det lyser ud af os, uden at vi rigtigt kan sætte ord på, hvad det specielle ved endnu en solnedgang er.

Ifølge den danske ordbog er ’banal’ beslægtet med ord som kedsommelig, intetsigende og usmagelig. Men måske vi skal revurdere den negative diskurs, som er blevet pålagt ordet ’banal’, der i sig selv betyder ligetil. Det er en skam, at hverdagen per definition betragtes som intetsigende og usmagelig. For hverdagen er ligetil, den er forudsigelig og fastlagt, og så er den fuldstændig fantastisk. Hverdagen behøver ikke være et gråt mellemstadie, inden vi rammer ugens højdepunkt, weekenden. Det er noget vi alt for ofte glemmer.

Her på Askov Højskole har vi de sidste tre måneder haft en hverdag sammen, og oplevet glæden ved den. Højskolen har ageret hovedrolle i forståelsen for at skabe en speciel hverdag. Der har været tid og rum til bare at være. Tid til at lære og turde dvæle ved det enkle. Her har jeg oplevet hvordan hverdagen kan blive nærmest magisk ved at observere ved alle de små ligetil ting, der gør hverdag til hverdag.

I nogle øjeblikke går alt op i en højere enhed, og det føles som små lykkeglimt der har brændt sig fast. Det, der gør dem særlige, er at de ikke er særlig særligt.

Som når vi har haft vasketid og i optimismens tro stoppet maskinen for fuld, så sengetøj, håndklæder og sokker blev viklet sammen til en stor kugle. Når solen er stået op mens den første kop kaffe mumlende er blevet indtaget. Når æggemadden er blevet bygget helt perfekt. Når der er samling om morgenen og salen stille vågner op sammen til morgensang.

Det er hverdag, og det elsker jeg.

 Det er oplevelser så ligetil og dog så særlige på samme tid, og det er en vigtig pointe som jeg tager med herfra og bringer med videre. Hverdagen behøver ikke være usmagelig eller kedelig bare fordi det er hverdag. Alle dage behøver heller ikke at være storslåede for at være betydningsfulde. Måske det handler om at stoppe op ved et plantet mælkebøttefrø og huske på at hverdagen i sig selv kan være ret så ekstraordinær bare i de små daglige ritualer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: