En fjern grav er ikke ensbetydende med et fjernt minde

Af Sebastian Grünfeld, Frederik Emil Clausen og Sofie Stecher

Når vores kære går bort, vil vi gerne give dem en værdig afsked i form af et gravsted, askespredning eller noget helt tredje. Fælles for disse er, at de begge forudsætter, at man er i besiddelse af den afdødes fysiske legeme. Det var ikke en mulighed for Thorvald Georg Edvard Alsøers pårørende.

Thorvald Georg Edvard Alsøer var blot 43 år, da skibet han var førstestyrmand for, “S/S Charkow”, forliste i Nordsøen den 19. marts 1940, efter at være blevet torpederet af en tysk ubåd. 2. Verdenskrig var i sin begyndende fase, og mange danske transportskibe sejlede stadig med varer til allierede lande. Alle tyve besætningsmedlemmer omkom ud for Skotlands kyst i forbindelse med varetransport. Det er uvist, hvorvidt “S/S Charkow” var et bevidst offer for tyskernes torpedoer, eller om det blot befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 

På trods af, at det ikke var en mulighed for Thorvald Georg Edvard Alsøers pårørende at tage fysisk afsked med ham, så har han stadig fået en værdig afsked i form af en mindesten, som er opført på Sdr. Kirkegård i Kolding. På stenen mindes både Thorvalds kone, Meta Marie, og deres børn det alt for korte liv, men det er ikke uden håb og optimisme. 

Der optræder et par strofer fra salmen “Altid frejdig, når du går”: 

“Kæmp for alt, hvad du har kært,

dø, om så det gælder!

Da er livet ej så svært,

døden ikke heller”

C.E.F. Weyse

Her er det tydeligt, at de ikke finder Thorvalds død forgæves, da det skete i forbindelse med hans erhverv og i tjeneste for Danmark. En fjern grav er ikke ensbetydende med et fjernt minde.