Forfærdelsen der fascinerer

Af Nanna Jørgensen

Omdrejningspunktet i kunstudstillingen ”Englens kys” på Skagens Museum er alt andet end skønt. Sygdom er ikke skønt, men portrætteres her og er et fantastisk paradigmesammenstød mellem den uskønne sygdom som vises i kunsten, der normalt forbindes med smukt og skønt. Det er en kulmination af det forfærdelige og det fascinerende.

Udstilling

X X X X X X

De store hvide draperinger indrammer et stort og lyst rum, og på væggene omkring hænger billeder af legende, glade og livgivende børn. Det er i udstillingens første rum ud af i alt fire. Dette hedder ’sund og rask’ herefter føres man igennem ’Smitte’, ’syg’ og til sidst ’liv og død’. Navnet på udstillingen er taget fra HC. Andersens digt ’Det døende barn’, hvor døden beskrives som en frelse fra den sorg og ulykke som sygdommen har medført. Som man bevæger sig gennem udstillingen, skifter væggene og de store draperinger farve, og bevæger sig over i en grøn farve som bliver mørkere. I udstillingens sidste rum ’liv og død’ er malerierne af liv sat på en hvid baggrund og overfor er døden sat på en dybgrøn baggrund. I vestens verden symboliserer den grønne farve håb og giver ro. Håbet er ikke længere lysegrønt i ’liv og død’ som det er i ’smitte’, håbet er falmet og blevet mørkere. Den grønne farve kan også symbolisere en genfødsel, så døden i slutningen bliver en genfødsel til et nyt liv.
Her opleves det tydelige modsætningsforhold mellem livet og døden, livet som lyst, let og uskyldigt mens døden er truende og tragisk.

Den syge pige

Udstillingen bygger på forskningsprojektet ’Syge piger i som motiv i nordisk kunst 1850-1900’ ledet af Mette Bøgh, og sætter fokus på billederne af de sygdomsramte piger, der ikke har været nær som fremtrædende som de for tiden fremtrædende malerier af den sunde og solbrændte krop. Hovedspørgsmålet er, hvorfor den syge pige bliver et fremtrædende motiv i 1850-1900.

Den syge pige trækker dermed tråde til datidens samfund. Den syge pige var et motiv som optog nordisk malerkunst i slutningen af 1800-tallet, bl.a. flere af skagensmalerne som Michael Ancher og Christian Krogh. Også andre kendte kunstnere er repræsenteret, her kan Edward Much nævnes. Børn besidder en renhed og uskyldighed, men hvad sker der når de bliver syge? Måske netop derfor optog motiverne af de syge piger malerne i årene omkring århundredeskiftet. Samfundet er præget af uhelbredelige sygdomme, noget som mennesket ikke har bestemmelse over, og i fokus er den syge pige som i symbolsk forstand er livgivende og frugtbare. Sygdommen portrætteres som en trussel mod de fremtidige generationers overlevelse.

Den manglende frugtbarhed ses også gennemgående portrætteret i flere af malerierne. Her står blomster på bordene eller som det ses på Christian Kroghs billede hvor rosen har tabt nogle af bladende, og er i gang med at visne hen.

Der er noget uhyggeligt og samtidigt sørgeligt smukt ved denne udstilling. Den fanger og rører ved alle følelsesregistre i kroppen. Der er en glæde og en optimisme ved de sunde og raske børn. Dem der leger, og man identificerer og husker på hvor kompromisløs og rent barndommen var. Samtidig overvældes man af en sorg over at se alt det uudlevede ved børn lænket til sengen af en sygdom. Det er følelsen af uretfærdighed, og netop derfor har udstillingen fortjent sine 6 stjerner fordi den vækker og skubber til vores følelser. Den er bestemt et besøg værd og fortæller en fin, tragisk men ægte historie om hvordan livet også kan være.

Christian Krogh 1881-1888

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: