Alting handler ikke nødvendigvis om fest og glade dage længere.

Af Frederik Emil Clausen

easy life 

life’s a beach

Universal Music

Udgivet d. 28. maj 2021

Personligt træffede jeg indiepop-bandet easy life for første gang i FIFA 19’s pausemenu, hvor deres 2018 single Pockets, som også blev bandets gennembrudshit, var en del af det altid spændende spilsoundtrack. Selvom lige den sang ikke er med på albummet, markerer  udgivelsen af “life’s a beach” en vigtig milepæl i enhver kunstners karriere: det er nemlig de fem britiske gutter fra Leicesters første fuldlængde studiealbum. Det er en saltvandsindsprøjtning af et debutalbum, de i høj grad kan være bekendt, selvom jeg synes, at de har potentialet til at dykke endnu dybere ned i lyrik og musik og skabe noget større. 

“Life’s too short to give a shit, don’t let the seagull steal your chips”

– have a great day

Så snart nålen rammer skiven, bliver man mødt af et orientalsk klingende forspil i “a message to myself”, der leder tankerne hen på Gloria Gaynor klassikeren “I Will Survive” og med det samme cementerer, at man ikke skal prøve at putte easy life i en genreboks. Med dens motiverende men en smule corny citatplakatslyrik får den åbnet ballet med budskaber om selfcare og mentalt helbred, selvom den nok fungerer bedre som albumåbner end som enkeltstående hit. Den ruller direkte over i “have a great day”, hvor  vi for alvor får Rex Orange County-vibes i forsanger Murray Matravers vokal med overgangene fra det nærmest snakkerappende til pophooks uden at sangen bliver mere end bare rar og hyggelig. Det spiller også fint sammen med teksten, der passer i det generelle maritime tema og byder på livsnyden og søde sommerminder.

For mig stiger kvaliteten med oceaner herfra, hvor jeg især finder brugen af samples genialt udført. Først møder vi “ocean view”, hvor der afspilles et high pitched klip fra “Loved the Ocean” af Emilia Ali fra 2020, hvorefter Matrayers støder til og harmonerer i en smuk duet, alt imens man visualiserer sig selv soppende og drømmende i vandkanten på en britisk strand. Helt samme trick bruges senere i “daydreams”, hvor Day Dreaming by Aretha Franklin anno 1972 får en tur i samplemaskineriet. For mig står det dog allerstærkest i første single “nightmares”, der udkom første gang allerede i 2018, hvor de første sekunder af trompeten i “Loneliness Remembers What Happiness Forgets” af Dionne Warwick fra 1970 kører på repeat og bliver hele det grundlæggende beat på knivskarp manér. Selvom enkelte tekster som nævnt virker en smule banale, er det noget utroligt hverdagscharmerende over størstedelen. Der forsøges ikke at være mere dyb eller poetisk end nødvendigt. Det beskriver tanker, følelser og oplevelser i unge menneskers liv. Det er god historiefortælling, og man føler sig til stede i de festsituationer der i sange som “music to walk home to” beskrives. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at der bliver udvist langt mere reflektion og alvorlighed end tidligere set, hvilket måske kan skyldes, at størstedelen af albummet er skrevet i coronatiderne, hvor den har stået på mindre fest og mere ensomhed for mange. Især en sang som “living strange” synes at bære præg af dette, og den byder på velskrevet depression og mere dystre segmenter som “I hang myself from the ceiling/It’s a real pretty art installation”. Denne type mere sårbare og dybsindige tekster klæder også Matravers. 

“I’m trying to have fun here and you’re being a proper vibe vacuum”

– music to walk home to

Heldigvis er lyrikken for det meste trods alt velskrevet og der er stadig plads til lidt optimisme – “life’s a beach” er et utroligt velproduceret album med gode naturlige overgange mellem sangene, der byder på simple hverdagsbekymringer og intelligent brug af ungdommeligt sprog. Det er temmelig letfordøjeligt alt i alt. Det er en skam, at enkelte knap så stærke numre som “compliments” skal trække det lidt ned, men det får måske kun helt fantastiske numre som “skeletons” og “nightmares” til at stå stærkere. Debutalbummet fra easy life er måske ikke det mest banebrydende, der er blevet og vil blive skabt i år, men jeg er utroligt spændt på at følge, hvad det kan blive til. Det er kvalitetspop, der fortjener bred anerkendelse. Jeg vil i hvertfald være til stede, når de indtager Lille VEGA med sommerstrandvibes, melankolsk lyrik og groovy beats den 28. marts 2022. 

Min samlede vurdering
(fra venstre) Lewis Berry, Sam Hewitt, Murray Matravers, Jordan Birtles og Oliver Cassidy er tilsammen easy life.
Her ses de hver især afbilledet på de special edition vinyler med albummet, der kan købes her.
Musikvideoen til “ocean view” hvor man i høj grad kan fornemme de maritime tendenser.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: