Vi genbruger som aldrig før

Arthur Jensen

Hvis du for 10 år siden havde været ude og købe i en trøje i en genbrugsforretning, var det nok ikke fordi det var et valg, men mere fordi du ikke havde økonomisk mulighed for at købe helt nyt tøj. Hvis du derimod går i en genbrugsbutik i dag, er det mere et valg om bæredygtighed og fordi det er blevet hipt at gå i genbrugsstøj. 

For perioden 2012 til 2019 har Røde Kors fordoblet deres omsætning inden for genbrugsbutikkerne. Fra 105 millioner til 218 millioner kroner, og spørger man Birthe fra Røde Kors i Vejen, er det især de unge, der er trådt i karakter. 
Ifølge Birthe som er frivillig i Røde Kors i Vejen, kan hun godt mærke at der kommer flere unge i hendes genbrugsforretning. ”De unge kommer tit og køber sko, bukser og tasker til hverdagen”.
Derudover kan de unge også finde på at købe sjove ting, f.eks. kostumer til temafester. 

De unge går både i genbrug fordi de ofte finder en masse fedt tøj, som de selv kan bruge, men også på baggrund af den stigende opmærksomhed på bæredygtighed. 
Selvom mange af de store tøjmærker selv begynder at lave bæredygtigt tøj, så vil det stadig kunne betale sig at købe genbrug, hvis man kigger på klimakontoen.  

En anden faktor der spiller ind, er at pengene går til en godt formål. Hvis man går i Magasin og køber en Ralph Lauren sweater, kan man med sikkerhed vide at pengene går til en stor virksomhed, hvor bæredygtighed og klima ikke ligger øverst på dagsordenen. 

Stigningen inden for genbrug, er derfor en kulmination af både en modestil og fokus på klimaet. Det har fået de unge til at gå mere i genbrugsbutikker, hvor de både kan spare penge, købe nyt tøj og samtidig være med til at sætte fokus på bæredygtighed.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: