Teater pebersvend

Af Sebastian Grünfeld

På trods af Askovs beskedne indbyggertal på knap 2.000, rummer byen stadig et amatørteater, hvor børn såvel som voksne siden 1991 har kunnet prøve kræfter med at stå på de skrå brædder. Sløjdscenen kan i 2021 fejre tredive års jubilæum, men hvordan står det egentlig til med teatret?

Man kan ikke undgå at lægge mærke til de hvide bogstaver og genfortolkningen af de klassiske teatermasker i form af et glad og et bedrøvet udseende hus på den røde murstensfacade, når man kommer gående af Vejenvej. Det føles som at træde igennem garderobeskabet i Narnia at gå direkte fra det solbeskinnede fortov på denne eftermiddag i Askov til den dunkle, men hyggelige scene, der i 30 år har dannet ramme om Sløjdscenens forestillinger. Ved et rundt cafébord i højre side foran scenen finder Askovbladets udsendte formanden for Sløjdscenens bestyrelse, Maria Christiane Tamberg, siddende. 

Intet uden entusiaster

Maria Christiane Tamberg har undervist på Sløjdscenen siden 2018, men teatret er bestemt ikke hende fremmed. Hun optrådte for første gang på den scene, hun nu sidder foran, som seks-årig og siden da har hun været bidt af teatersport. Maria Christiane Tamberg understreger sammenholdet som det væsentligste for hendes glæde ved Sløjdscenen. 

De, der er her, vil det rigtig gerne. Mange af dem, der sidder i bestyrelsen, har siddet der længe og været med i flere år. Sløjdscenen lever på ildsjæle”, siger hun og peger bagud mod væggen, der er plastret til med plakater fra opsætninger, som i årenes løb har spundet vidt fra monologer til komedier. Det er da i høj grad også disse ildsjæles fortjeneste, at teatret i år fylder rundt for tredje gang. 

Der er en årsag til, at det har levet i 30 år. De vilde, fremadskuende pionerer, der i 1991 startede Sløjdscenen, er her stadig”, siger Maria Christiane Tamberg. 

Coronaens påvirkning

Corona har dog også gjort sit indtog på Sløjdscenen, hvor man kan se tilbage på en sæson med aflysninger af flere forestillinger og et markant fald i antallet af medlemmer. Faktisk er det udelukkende bestyrelsen, der er kontingentsbetalende medlemmer lige nu. Denne kendsgerning skal dog ses i lyset af, at det er de færreste, der har lyst til at betale for at gå på et teaterhold, som ikke kan mødes og øve. Almindeligvis er der omkring femogtyve betalende medlemmer. Generelt er tilslutningen til teatrets voksenopførelser dog stor: “Man kan godt samle en fyrre stykker og måske endda mere. Jeg synes faktisk, at byen er rigtig god til at komme”, siger hun. 

Et fælles projekt

Velvilligheden overfor teatret i Askov udvises ikke kun af ildsjælene, der er direkte involveret i opsætningerne, men såmænd også fra lokale, der har lyst til at støtte foretagendet. Således har OK i Askov en ordning, hvor man ved enten at tanke benzin med et OK-kort eller indgå et mobil- eller elabonnement støtter lokale initiativer såsom Sløjdscenen, Spejderne og Askov – Malt Ungdoms- og Idrætsforening. Sløjdscenens navn kommer sig af, at scenen ligger i den gamle gymnastiksal på den hedengangne Askov Sløjdlærerskole, og dette har den gjort siden 1991. Her har teatret siden dets stiftelse nydt godt af, at de tidligere ejere af bygningen udlejede lokalerne til et “meget, meget symbolsk beløb”, som Maria Christiane Tamberg tilføjer med et smil. Udover OK har teatret en fast aftale om indkøb af øl, sodavand og vin med brugsuddeleren i Askov, så de kan tilbyde de fremmødte gæster noget koldt at drikke og i ny og næ også en osteanretning, når premieredagen for en forestilling oprinder. Teatret plejer også hvert år at sætte en forestilling op til Askov byfest. Der sætter de et telt op i midten af byen og opfører så et stykke, som er i tråd med det tema for byfesten, der skifter hvert år. Eksempelvis har de tidligere opført “Prinsessen På Ærten”, da eventyr var det overordnede tema. Byfesten bliver dog desværre ikke til noget i år på grund af corona, men det plejer at være en begivenhed, der tiltrækker høj som lav i byen. 

Selv nede i Vejen ved man, hvad Askov byfest er”, siger hun og griner. 

Lys fremtid i vente

Der er altså stadig gang i det velvoksne teater på Vejenvej, og spørger man Maria Christiane Tamberg, hvad det skyldes, er det i høj grad teatrets evne til at give byens indbyggere noget at mødes om. 

Sløjdscenen er et sted, man kommer, når man vil have et rigtig godt grin. Det er sted, man kommer, når man skal snakke om noget i morgen og i næste uge, for forestillingerne er jo faktisk rigtige fede, og det er uanset om det er børneholdene eller det er de store voksenopsætninger. Og indbyggerne snakker stadig om nogen af dem”. Indbyggerne i Askov kan godt glæde sig til den kommende sæson, for der er meget på tapetet henover de næste måneder. Heriblandt opførelsen af børneopsætningen “Karius og Baktus” samt opførelsen af “De Talende Sten”, som er et stykke omhandlende Genforeningen, der er blevet udskudt til i år på grund af corona. Solens stråler skærer i Askovbladets udsendtes øjne, idet han forlader Sløjdscenens mørke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: