Stedmoderblomster og påskeliljer ringer foråret ind på Askov Kirkegård

På Askov kirkegård går Kim Durlev rundt. Han er graver og er iklædt kasket og solbriller. Foråret er uden tvivl på vej, hvis man skal dømme ud fra hans påklædning. Overgangen ses også tydeligt på Askov Kirkegård, hvor Durlev netop gør kirkegården forårsklar.

Af Frederik Buch, Lærke Valentin & Camilla Tonnesen

Askov Kirke blev opført i 1900, og selve kirkegården blev indviet på juledag samme år. Siden da er kirkegården blevet udvidet, og det har givet plads til flere grave og dermed også mere praktisk arbejde. Et arbejde, som graver Kim Durlev tager sig af. Han har arbejdet på Askov Kirkegård siden 1998.

Julen varer lige til påske 

Landet over har gravere en uskreven regel om, at der skal være pænt og ordnet 1. advent, fortæller Kim Durlev. Her skal kirkegården være revet, der skal være lagt gran, og kirkegården skal summe af julestemning. Mange pårørende lader grannet ligge på de afdødes grav indtil påske. Derfor er det første punkt på dagsordenen at få fjernet grannet, så der er plads til nye, spirende blomster. 

Grønt i grønt

På Askov Kirkegård er der en gammel skik. Skikken går på, at kirkegården skal summe af grønt i grønt. Alt på kirkegården er dog ikke kun grønlige nuancer, for kirkegården emmer af farve – især når foråret nærmer sig. 

Med lys i øjnene forklarer Kim Durlev, hvordan stedmoderblomsternes violette farve spiller sammen med de gule påskeliljers skær, og lyser kirkegården op.

Kim Durlev mærker også et mere farverigt mindset, når årstiden skifter. Som graver bliver det en mere positiv arbejdsdag, når lys, højere temperaturer og farver fylder hverdagen. Det er vigtigt for Kim, at han ser på kirkegården som gæst og ikke som gartner – netop i respekt for de afdøde og de pårørende.

Med et smil på læben falder Kim Durlves blik på græsplænen. Han påpeger, at en gartner ville hævde, at plænen var misvedligeholdt pga. det lysegrønne mos, men for Kim er plænen naturlig og smuk. Den er lysegrøn og fredelig. Den er forårsklar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: