Påsketraditioner og Coronarestriktioner

Håndspritten står klar og opslagstavlen er fyldt med restriktioner og aflyste arrangementer. Ved indgangen findes engangsmasker, og på bænkene ligger appeller om ikke at sætte sig på bestemte pladser. Påsketraditionerne skal opretholdes, samtidig med at gudstjenesterne bliver lavet en smule anderledes end de plejer.

Af Malthe Juul & Emilie Overgaard

Afstandsmarkørerne sikrer at gæsterne ikke sidder for tæt

I Askov Kirke har man taget flere tiltag i forbindelse med corona, for at sikre den mest optimale afholdelse af påsken. 

Der er mange ting man ikke må og derfor må man i kirken tænke kreativt, for at kunne opretholde de mange traditioner, som følger med påsken. I julen havde man stor succes med at livestreame gudstjenester, og derfor bliver også skærtorsdagsgudstjenesten sendt direkte hjem i stuerne, så alle har mulighed for at følge med, og høre om påskens budskab. Derudover har man været nødt til at holde de normale coronarestriktioner som afstand, mundbind og mindre forsamlinger. Ligeledes må man ikke synge med på salmerne og derfor har kirken valgt at nogle af salmerne skal synges udendørs, hvis vejret tillader det. 

Askov Kirke

Provst, Peter Viuff fortæller at han kan være bekymret for, at flere vælger kirken fra i år, fordi man ikke må synge. Vi tager i kirke for sangen og fællesskabets skyld. Dopaminen skyder i vejret når stemmebåndet får frit løb, og vi sammen med folk vi kender, og ikke kender, skråler med på ‘Hil dig, Frelser og Forsoner’. Men i år bliver det uden sang fra de menige deltagere. Coronarestriktioner betyder, at det i år kun er korsangerne der må synge med, når organisten indtager sin plads, og spiller påsken ind. Vi andre menige deltagere må nøjes med at nynne med. 

Ifølge Provst Peter Viuff er der dog ikke kun negativer ved, at vi må vente med fællessangen og andre underholdende tiltag. Han lægger stor vægt på, at vi kan bruge tiden på at fokusere på de ting, som påsken i virkeligheden handler om. Han fortæller at ‘showet’ kan være med til at tage fokus væk fra det egentlige budskab og derfor kan det være at coronarestriktionerne kan være med til at bringe fokus tilbage. 

Askov Kirke gør hvad den kan for at opretholde påsketraditionerne, med kreative tiltag for både at overholde coronarestriktionerne og samtidig sikre at påsken bliver så tæt som muligt, på påsken som vi kender den. Samtidig prøver man at se det positive i situationen, og hvordan den kan være med til at bringe de vigtige budskaber i påsken tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: