Håbet er lysegrønt – Askotten genåbner til maj

Af Sofia Nejsum Madsen og Frederik Emil Clausen

Askotten har været ramt af anden nedlukning siden 16. december ligesom resten af landets brune værtshuse. Derfor er bodegaindehaveren ‘Musse’, som har det borgerlige navn Jeanette Dyreby Kyndesen, forhåbningsfuld med udsigten til, at Askotten kan genåbne torsdag 6. maj.

-Lige nu er planen, at vi stille og roligt åbner op 6. maj, fortæller Musse, da vi besøger hende til en cola og en hyggesnak om situationen. 

Før coronanedlukningen havde Askotten åbent alle dage i ugen på nær mandag. Når Askotten genåbner 6. maj, bliver det dog formentlig til en anden virkelighed. Musse fortæller os, at Askotten nok starter stille og roligt med at holde åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag. Desuden skal der fremvises coronapas ved entré. Musse forventer, at det bliver lidt af en opgave at kontrollere. Ligesom det også bliver besværligt for kunderne at skulle have en test klar, da det nemlig tit er en impulsiv beslutning at tage på bodega.

Musse bevarer dog en positiv tankegang og er fast besluttet på at betragte nedlukningen som ‘en lang juleferie’. Hun glæder sig til at kunne åbne op igen. Hun savner det sociale samvær, hyggen, at spille dart, at rafle osv. Derfor beder hun til vejrguderne i håb om, at det bliver muligt at sidde udenfor, så der er plads til flere besøgende end indendørsrestriktionerne tillader. Derfor håber hun også, at sensommeren bringer en mere normal hverdag på Askotten med sig. Og allerhelst skulle den årlige grisefest gerne kunne afholdes til august. Her mødes omtrent 100 gæster til rigeligt med øl og helstegt pattegris under normale omstændigheder. 

Musse håber, at der fortsat vil være opbakning efter genåbningen. Hun understreger, at folk jo har et meget forskelligt syn på covid-19: Nogle er meget forsigtige, mens andre efterhånden har en mere afslappet tilgang til det. Dog pointerer hun, at folk i sidste genåbningsperiode, som løb fra 18. maj til 16. december, var gode til at overholde restriktioner samt at huske hinanden på det.

På Askottens Facebook-side kan vi se, at savnet og opbakningen fra lokalbefolkningen til denne oase er stor. Vi fik også en fin lille kommentar med på vejen fra en borger. Han fortæller, at en stamkunde har sagt, at man er nødt til at være på Askotten mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, for man ved jo ikke hvilken dag, der er mest gang i den. 

Fra skribenternes side skal der lyde en opfordring til at bakke op om Askotten, når de endelig får lov til at genåbne. Man kan i hvertfald mærke, at Musse glæder sig til at se jer allesammen igen.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: