Historien gentager sig – da den spanske syge hærgede i Verden, Danmark og Askov.

Af: Josephine M. Møller

Kære læser, du skal med på rejse tilbage i tiden. Året er 1918, hvor den spanske syge hærgede i Verden, i Danmark og i Askov. Denne fortælling er den første ud af tre, som fortæller hvordan den spanske syge spredte sig, og hvordan tilstanden var i Danmark.

Alle pandemiers moder

1. Verdenskrig var netop afsluttet, og man så frem til en fredelig tid. Men det skulle gå helt anderledes. En uventet og uvelkommen gæst hærgede i hele verden, også i Danmark. Folk døde som fluer, og specielt var de unge udsatte. Det var den spanske syge, som hjemsøgte hele landet. Pandemien fik navnet ”den spanske syge”, fordi det var i Spanien, at man første gang rapporterede om influenzaen, men data viser, at det ikke var i Spanien influenzaen udsprang, men faktisk var det de amerikanske soldater, som først blev smittet.

Skyttegravene

1.Verdenskrig begyndte kort efter drabet på den østrigsk-ungarske tronarving Franz Ferdinand og hans kone Sophie, i Sarajevo. Samtlige europæiske stormagter var indblandet i krigen og mange mænd blev sendt afsted for at kæmpe. Da krigen sluttede, kunne de overlevende se frem til endelig at komme hjem. Soldaterne kom lige fra skyttegravene, hvor forholdene har været forfærdelige. Rotter så store som katte spiste af de afdøde soldater. Generelt var stanken uudholdelig. Man skulle tro det ikke kunne blive meget værre for soldaterne i skyttegravene, men det kunne det. Den spanske syge har spredt sig voldsomt blandt soldaterne, da man ikke har registreret influenzaen i skyttegravene, tager soldaterne uvidende en af verdens farligste sygdommen med sig hjem, som ender med at koste 20-40 millioner mennesker liver på verdensplan. Den spanske syge spredte sig nemlig via troppebevægelser til lands og til søs, fra land til land og fra soldater til civilbefolkningen. Faktisk slog den spanske syge op mod 2 til 4 gange så mange ihjel, end der blev dræbt på slagmarkerne under 1. Verdenskrig, hvilket er en af historiens blodigste verdenskrige.

Regeringen

Ligesom vi i dag står overfor en pandemi, nemlig Covid-19, er der mange lighedstegn mellem den spanske syge og Covid-19. de har mange af de samme symptomer, hvilket blandt andet er smerter i lænd og led, ellers almindelige influenzasymptomer. I 1918, da den spanske syge udsprang, forholdte den danske regering sig ret neutralt. Børnene måtte stadig gå i skole, de voksne måtte stadig tage på arbejde som normalt, og biograferne og teatrene var fortsat kørende. Sammenlignet med Covid-19, har den danske regeringen forholdt helt anderledes. Mange restriktioner er blevet indført og stort set alt har måtte lukke for en periode.

En af årsagerne til, at regeringen i 1918 tog så let på pandemien kunne være fordi, at vi i Danmark ikke havde lige så mange dødsfald sammenlignet med landene omkring os.

Den spanske syge rasede i sommerperioden, hvilket forundrede mange læger og sygeplejersker, fordi influenzaer oftest ses i vinterperioden. Penicillin fandtes ikke endnu, hvilket gjorde det svært for lægerne at kurere patienterne. Det var dog ikke alene influenzaen der dræbte, men af de tilstødende luftvejskomplikationer, den spanske syge medførte, som vi også kan genkende fra Covid-19. Uden penicillin, kunne lægerne ikke gøre andet end at overvære deres syge patienter, som langsomt blev blå i huden og hev efter vejret.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at undgå spredningen af influenza under den spanske syges anden bølge i Danmark i oktober 1918.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: