En ganske almindelig families bekendelse til asatroen

Familien Schacksen fra Svendborg bestående af Benny, Bodil, Astrid på 14 år og Sigurd på 9 år har lidt anderledes højtider og traditioner end de fleste af os. De er nemlig asatroende, hvor de dyrker de nordiske guder.

Af: Michelle Grønkjær Jensen

Familien Schacksen har i mange år været asatroende. Det var særligt da De fleste af os kender traditionen bag konfirmationen, i hvert fald den, der fylder meget i 7.-8. klasse på danske folkeskoler. Traditionerne og rammerne for den kristne nu-kommer-du-i-de-voksnes-rækker ligger så dybt begravet i vores hukommelse, at man knap nok kender andre tiltag for en sådan begivenhed i en teenagers liv. I folkeskolen hørte man dog om sine muslimske venner, som bare fik god mad den dag, eller dem som blot fik en stor fest uden den kirkelig gang. For Astrid Schacksen på 14 år var det et nemt valg at vælge i mellem den traditionelle kristne konfirmation som sine klassekammerater, eller den overbevisning der fylder i hendes familie. Hun valgte nemlig at blive konfirmeret i asatroen. 

Flere valg om konfirmation

Astrid Schacksens mor, Bodil Frigg Schacksen, fortæller, at hun over flere omgange har spurgt Astrid, om hun ville konfirmeres i den danske tro eller i asatroen. 

 ”Vi har spurgt Astrid mange gange om hendes valg, for at undgå at hun vil føle sig udenfor. Jeg kan huske den gang, hvor jeg ikke selv blev konfirmeret, det var en tid, hvor man følte sig udenfor. Men det er svært, når man jo ikke er til den side, som de andre er. Vi bor på Fyn ude på landet. Og jeg tænker, hvis man boede i en større by, så er der nok flere, der ikke blev konfirmeret, end der blev det. Men når man bor i et mindre samfund, så er det stadig væk mere normen, at man bliver konfirmeret, end man ikke bliver det. Der jo nok også mange, der heller ikke er kristne, men som bare bliver det.” Fortæller Bodil Frigg Schacksen. 

Astrid fortæller også, at det kun var i forbindelse med sin konfirmation sidste år, at hun har kunnet mærke, at hendes tro var en smule anderledes end resten af klassekammeraternes. 

  ”Alle i min klasse ved, at jeg er asatroende. Det er ikke voldsomt eller noget, vi har jo ikke nogen dag-til-dag regler. Det var kun lidt sidste år, jeg kunne mærke en forskel, fordi mine veninder skulle konfirmeres, og jeg ikke skulle. Det var også først sidste år, at folk i klassen lagde mærke til det. Der vidste alle det godt. Jeg var jo den eneste i min klasse, der ikke blev konfirmeret, så der blev lagt meget mærke til det sidste år, men ellers er det ikke noget jeg lægger mærke til dag til dag, andet end når snakken om tro kommer op i klassen.” Beskriver Astrid Schacksen smilende.

Astrid Schacksen i fin beklædning til sit ynglingeritual.
Privatfoto fra familien Schacksen.

FAKTA BOKS – Ynglingeritual

I asatroen har man et særligt ritual for konfirmationen. Det kaldes et ynglingeritualPå Forn Siðrs egen hjemmeside beskriver de ynglingeritualet, at hvis man er asatroende og gerne vil træde ind i de voksnes rækker på sin egen måde og med hjertet på det rette sted, så kan man få sit eget ynglingeritual. Ydermere skriver de på hjemmesiden, at valget alene er sit eget. Ganske enkelt handler ynglingeritualet om at træde ind i de voksnes rækker, lidt ligesom den danske kristne konfirmation. Ritualet foregår ude i det fri, med alle dem man vælger at invitere til sin store dag. Man laver en cirkel og forretteren leder igennem ritualet. Når ritualet er slut, spiser de fleste sammen.     

Asatroen blev et vendepunkt

Ligesom Astrid har det også for hendes mor, Bodil Frigg Schacksen, været en naturlig del af opvæksten at have asatroen inde på livet. Bodil er nemlig selv vokset op som asatroende. Det var dog særligt efter, at hun sammen med ægtemanden, Benny Schacksen, mistede deres andet barn, at asatroen for alvor kom til at fylde en del i deres liv.

  ”Da vi for alvor begyndte at dyrke troen, var da Benny og mig mistede vores andet barn, mellem Sigurd og Astrid, for 10 år siden. Der var mine forældre medlem af Forn Siðr, som er det officielle godkendte asa- og vanetro-samfund i Danmark. Da de var medlem af det, fik vi også muligheden for, at han kunne blive begravet inde på den gravplads, der er i Odense, som er den eneste af sin slags i Danmark for asatroende. Det var nok dér, det tog fart, hvor vi begyndte at dyrke det for alvor. Derfor er vores børn er jo heller ikke døbt.” Forklarer Bodil.

Trossamfundets logo.
Billede fra Wikipedia.

FAKTA BOKS – Forn Siðr

Forn Siðr, asa- og vanetrosamfund, er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro. I Danmark er der omtrent 650 medlemmer i foreningen. Forn Siðr som officiel forsamling blev dannet den 15. november 1997. Foreningen blev dog først den 6. november 2003 et godkendt trossamfund af Kirkeministeriet. At blive godkendt som et trossamfund betyder, at man i foreningen kan foretage juridiske gyldige vielser for sine medlemmer og få bedre muligheder for medlemmerne for at blive bisat under forrettelse af hedenske ritualer. Den 7. februar 2009 kom den første og eneste gravplads på Assistens Kirkegård i Odense. 

Familien i Forn Siðr

Familien Schacksen blev medlem af Forn Siðr for 10 år siden. I foreningen betyder fællesskabet meget. Det er derfor vigtigt, at man som medlem både bidrager til fællesskabet men også til foreningen. Det er også værdier, som familien Schacksen vægter højt.

”Der er ikke nogen, der siger, at man skal være medlem af Forn Siðr for at bekende sig til asatroen, fordi man betaler for at være medlem. Det er ikke alle, der kan finde ud af at administrere det. Der er også nogle, der melder sig ind, fordi de ikke fik, hvad de søgte. Det handler nemlig meget om, at hvis man melder sig ind i Forn Siðr, så skal man også selv give noget, enten med frivilligt arbejde i foreningen.” Forklarer Bodil. 

Benny Schacksen kompletterer.

”Generelt skal man selv gøre en indsats. Det er ikke sådan, du får serveret det hele på et sølvfad. Det er det absolut ikke.” Siger han bestemt.

Benny sidder selv som kasserer i foreningen og gør sit for at bidrage til fælleskassen. 

Lektor i religionsvidenskab Bodil Junker Pedersen forklarer, hvorfor nogle i en moderne tid tyer til en gammel religion.

”I Forn Siðr handler det i højt grad om fællesskabet og naturdyrkelsen. Her er det særligt midaldrende kvinder, der melder sig ind, fordi de ser grundene for asatroen som psykiske elementer, idet at troen giver dem terapi. På samme måde bruger de guderne til at forstå sig selv. Generelt set handler det for det senmoderne menneske om, at vi ikke får nok ud af det, man er født indeni. Som asatroende vil man definere sig selv. Man vil skille sig ud. Asatroen er et resultat af, at vi mennesker selv vil definere vores religion, ligesom vi selv vil definere vores identitet. Asatroen handler derfor om selvudvikling og fritidsinteresse, end det handler om troen.”

Ritualer og ceremonier

Som asatroende er det meget forskelligt, hvor ofte og hvor meget den enkelte beder. For familien Schacksen fylder troen heller ikke så meget i dagligdagen. 

Et drikkehorn, som bl.a. bruges til blót. Privatfoto fra familien Schacksen.

”I dagligdagen beder vi ikke. Vi har de fire årlige ritualer, som vi deltager i. Det er ikke fordi det fylder på daglig basis, hvor vi skal bede, eller være på en bestemt væremåde. Asatroende er nok på den måde lidt mere fri i forhold til andre religioner. Man bestemmer sådan set selv, hvad man gør eller ikke gør. Selvfølgelig har vi foreningen, som samler folk om troen. Men der er ikke nogen dogmer, som siger, man skal gøre det ene eller det andet. Der er dog meget individuelt, hvad man gør. Der er nogle, der hylder guderne hver dag, også er der nogle, der hylder dem mere stille og roligt. Det er meget forskelligt.” fastslår Benny

Ofringer

I forbindelse med de fire årstidsblót er det meget almindeligt, at man ofrer til guderne. I asatroen findes der to typer for ofringer; et taknemmelighedsoffer, hvor man eksempelvis takker for høsten, og et gældsoffer, hvor man eksempelvis beder om en god høst, og på den måde står man guderne i gæld. 

Opsætningen med stenene kaldes for hørg, eller offersten. Privatfoto fra familien Schacksen.

I dag ofrer man på en lidt anderledes måde, end man tidligere har gjort.

”I dag ofrer man også, men det er typisk mere symbolsk. Det kunne eksempelvis være smykker eller man ofrer lidt mad. Vi ofrer også hestekød, fordi der er nogle beskrivelser af blót, hvor man har fået hestekød.” fortæller Benny.

Med en utvivlsom ironi supplerer Bodil.

”Men det er ikke sådan noget med, at vi skærer halsen over på en høne. Det er det ikke.” 

Lektor i religionsvidenskab Bodil Junker Pedersen har givet en forklaring på meningen bag ofringerne.

”I asatroen handler det om, at man beder for at få noget igen. Det vil altså også sige, at de giver noget til guderne for at få noget igen, hvilket de gør igennem ofregaver. De ofrer særligt hestekød, fordi hestekødet er livsgivende. På den måde ryger kraften ud af hesten, og ud til dem, som de får gavn af. Udbyttet af ritualerne og ofringer handler generelt om, hvor den enkelte er i livet, og hvad man vil udvikle i sig selv.” 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: