af: Frederik Steinfath
Ruben Fuglsang var ude at køre på sin motorcykel da det værst tænkelige fandt sted. Fuglsang blev i 2002 påkørt i en motorcykelulykke; en billist overså ham i et venstresving og med et blev Fuglsangs verden slået til spåner.
Før ulykken havde Fuglsang taget en erhvervsbachelor og havde været inspektør i flere forskellige haller og egentlig haft succes med det. Men nu, hvor hans arbejdsevne var blevet nedsat, kunne han ikke varetage alt for nedslidende arbejdsopgaver.
Det valgte han alligevel at trodse, da han renoverede et nedlagt handicapcenter i Thyregod og lavede det om til et kursuscenter. Det lod til, at han fik troen tilbage på, at han kunne magte opgaven.
Han knoklede mildest talt. Han arbejdede fra 7-24, ja, du hørte rigtig.
Fuglsang forklarer dog: “Jeg så det ikke som et arbejde, men mere som en livsstil.”
Men på et tidspunkt får Fuglsang en håndsrækning af Jakob Sander, daglig leder af Idrætscenter Danmark, hvor han tilbyder ham et flexjob i Idrætscenter Danmark. Fuglsang ser sit snit til et job, som måske, taget det hele i betragtning, passer ham bedre.
Han takker derefter tilfreds ja.
I dag sidder han både i Idrætscenter Danmark og derhjemme, hvor han arbejder. Dette passer ham rigtig fint, at han kan arbejde lidt hjemme, og arbejde lidt ude, men som han selv siger: ”Det er rart at kunne tage en morfar, når man arbejder hjemme” ‘
Fuglsang tilføjer, ”Se det er fleksibilitet!”
Imens interviewet står på kan man se på Fuglsangs computer, at han er igang med en APV (Arbejdspladsvurdering). Han er åbentlyst ovenud tilfreds med tingenes tilstand.
Fuglsang forsikrer mig om: “På en en arbejdsplads som den her, kan man kun vente sig positive tilbagemeldninger”
Skriv et svar