MoveBetter med Tina Nielsen

Tina Nielsen er uddannet fysisk-træner. Sammen med en fysioterapeut og kiropraktor var Tina Nielsen med til at starte ”MoveBetter”, som nu har kørt i over ti år. Hun er en engageret træner, og det kan mærkes på deltagerne.

Af: Josephine M. Møller

Klokken er 08:25 tirsdag morgen, stemningen er opløftende, og folk er glade. Imellem deltagerne bliver der udvekslet små vittigheder og smil, som sætter dagens stemning for træningens gang. Tina Nielsen træder ind ad døren med et kæmpe smil på læben. Hun kigger rundt i lokalet og udråber energisk: ”Er vi klar i dag, er I vågne?” Der bliver nikket, og træningen begynder så småt at gå i gang.

Det perifere nervesystem

Tina Nielsen demonstrerer nogle simple øvelser, og deltagerne følger trop; ”Du kan måske ikke første gang, anden gang eller tiende gang, men vi skal nok lære det.” På trods af at det er simple øvelser, så er deltagerne pensioneret og balancen er dermed ikke, hvad den var en gang. Tina Nielsen kommer hele kroppen igennem; øjentræning, tungetræning, storetås-træning – you name it. Hele kroppen kommer i spil og bliver berørt. Med over ti års erfaring er Tina Nielsen, en topmotiveret træner, som har en stor viden om nervesystemet og hjernens mange funktioner.  

Fotos af LAmedia.dk. På billederne ser man en fodsøvelse og en synsøvelse, som MoveBetter inkluderer i deres træninger.

”Tina er dygtig og morsom.”

Tove Jacobsen har deltaget på holdet MoveBetter af tre omgange, hvilket svarer til en 12-15 træninger. ”Tina er dygtig og morsom. Man lærer virkelig meget af hende” uddyber Tove Jacobsen lattermildt. Tove Jacobsen er pensionist, bor i området og tilmeldte sig holdet, da hun oplevede smerter på siden af knæet efter en knæoperation for nogle år siden. Tove Jacobsen uddyber hendes oplevelse på MoveBetter og med et stort smil, udråber hun: ”det er fantastisk og sjovt. De øvelser vi lærer tager jeg med mig hjem.”

Tove Jacobsen deltager på nybegynderholdet, som Tina Nielsen træner. Udover nybegynderholdet træner Tina Nielsen det øvede-hold, som starter 09:30 tirsdag formiddag. Tina Nielsens engagement i holdene og træningens mange øvelser smitter af på deltagerne. Det er med til at skabe den gode stemning, som føles som et varmt kram, når man træder ind i træningslokalet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: