VIC fungerer som socialt samlingssted

Vejen Idrætscenter er i dag et kæmpe center, hvor mulighederne for at dyrke sport og motion næsten er uendelige. Der er alle former for aktivitet man kunne komme i tanke om, og faciliteterne er enormt flotte. Udover det er der flere samlingssteder, som flittigt bliver benyttet af centerets besøgende, hvor det sociale fællesskab kan plejes efter en god træning.

Her sidder Gerda, Tommy og Kirsten sammen med flere andre motionister og nyder kaffen.

Af: Jonas Overgaard

Cafeteriet på VIC bugner af god stemning, latter og højt humør. Endnu en træning er veloverstået. En time i motionscenter, og efterfølgende en tur i svømmehallen og dampbadet. Gerda, Tommy og Kirsten sidder og nyder deres kaffe, da jeg spørger om, de har lyst til at svare på et par spørgsmål. ”Ja, det vil vi da gerne”, svarer de alle med et smil på læben og et efterfølgende grin. De forklarer hvorfor de er her, hvor de kommer fra, og hvorfor de nyder at komme her 3-4 gange om ugen. Tommy, 73 år fra Vejen forklarer om hvordan et træningsforløb på VIC, som han i øvrigt har været med til at starte, har hjulpet ham i forbindelse med problemer med hans knæ. Hvordan hans form er blevet bedre.

Det er dog ikke kun pga. motionen, at de vælger at tage turen til Vejen Idrætscenter flere gange om ugen. ”Der er også noget socialt i det”, siger Gerda, 80 år fra Vejen. Nemlig det sociale virker det til at alle tre nyder. Og i mens jeg snakker med alle tre om det sociale, kommer flere af VICs glade besøgende og slår sig ned ved bordet. Igen er de også fulde af liv og højt humør. Kaffen i hånden, sætter de sig for at få en snak. ”De kommer fra Ekstra Bladet”, sådan beskriver Tommy; Kristoffer, min medstuderende, og jeg. Grinende sætter de nyankomne sig ved bordet. Det sociale kommer virkelig til udtryk, smilende og med masser af sjove historier og finurlige kommentarer bliver stemningen ved bordet kun bedre. ”Vi sidder her og fortæller løgn historier”, fortæller en af de nyankomne. Også medarbejderen i cafeteriet, 20-årige Mette, bekræfter det sociale fællesskab blandt de pensionerede motionister. Ydermere tilføjer hun, at hun også selv har noget socialt sammen med de ældre, og at hun også selv får en lille snak i ny og næ. ” Jeg tror det er godt for de ældre, at de kan få noget socialt her”, siger Mette som i dag har et job i Cafeteriet, hvor motionisterne efter træning får deres kaffe.

VIC fungerer ikke kun som et sted, hvor man kan pleje ens velvære og form. Det er et socialt samlingssted, som sikrer et sundt socialt miljø, hvor der fortælles historier, grines, og hvor man har det godt med andre mennesker.    

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: