Motionsparaplyen er for alle trods gigt og gangbesvær

Motionsparaplyen er et hold, hvor alle kan være med. Selv Birte på 79 år, der døjer med gigt og gangbesvær. Hun får nemlig et godt socialt sammenhold med de øvrige medlemmer, trods hun ikke selv er med til træningssessionerne.

Af: Michelle Grønkjær Jensen 

Iblandt en lydlig atmosfære møder jeg en fredfyldt Birte Thygesen, som koncentreret sidder og løser en kryds og tværs.

Hér sidder en seriøs men livsglad Birte, som stolt fortæller om motionsparaplyen og hendes egen hverdag på Vejen Idrætscenter. 

Det er tirsdag formiddag, og det er som en hvilken som helst tirsdag formiddag for Birte. Rutinemæssigt besøger Birte nemlig Vejen Idrætscenter i forbindelse med senior træningen, Motionsparaplyen. 

Et sted for alle

79-årige Birte Thygesen er selv medlem af motionsparaplyen, og har stor glæde af medlemskabet. Birte er dog ikke på samme måde aktiv i træningssessionerne, som hun tidligere har været. Birte lider nemlig i dag af gigt og gangbesvær. Hun er derfor ikke længere fysisk aktiv på holdet som tidligere. 

Motionsparaplyen udbyder mange forskellige former for aktiviteter, som man som medlem kan vælge imellem. 

I samme tidsrum som motionsparaplyens medlemmer er ude at dyrke forskellige former for motion i de forskellige haller, nyder Birte godt af at gå ture inde i Vejen Idrætscenter. Stille og ubesværet bevæger Birte sig rundt mellem de forskellige gange med sin rollator for at følge med i, hvad holdet er i færd med. 

Motionsparaplyen

Stolt og smilende fortæller Birte om de mange tiltag, som motionsparaplyen tilbyder deres medlemmer hver tirsdag. Motionsparaplyen er et lukket hold for ældre over 50 år eller ledige, som betaler et månedligt beløb for at dyrke regelmæssigt motion eller blot for at få et socialt fællesskab. 

For fællesskabets skyld

Det står dog lys klart for Birte, hvorfor hun fortsat er medlem af motionsparaplyen: “Skidt med kaffen og motion – bare vi hygger og snakker med hinanden” fortæller Birte med et stort smil. 

Da klokken slog 11 fløjter Birtes mand efter hende, som i øvrigt er frivillig i motionsparaplyen, som et signal på, at det nu er tid til kaffe. Smilende pakker Birte sin kryds og tværs sammen og går hen til det lange bord, hvor resten af holdet sidder og slubrer af den lune kaffe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: