Kom med til babysvømning

I en lille oase bagerst i svømmehallen er der babysvømning, imens der bliver kørt med 100km/t andre steder i Vejen Idrætscenter, kan det ikke mærkes i varmvandsbassinet.

Michele Bakke og hendes datter flyder stille rundt i varmvandsbassinet i Vejen Idrætscenter.

Af: Nina S. Svensson

Jeg træder ind i stilleområdet og mødes af en tropisk varme, der rammer mit ansigt, som når man træder ud af flyveren på sydligere breddegrader.
Varmvandsbassinet er ikke fyldt med mennesker, men i den ene ende står der et par ældre kvinder og hyggesnakker. Ret hurtigt bliver deres samtale dog afbrudt da babysvømning skal til at begynde. Bassinet fyldes stille og roligt med bittesmå mennesker og deres virvar af lyde.

En blanding af gråd og babygrin fylder hele området, mens flere babyer kommer til. Nogen er endnu ikke vågne, mens andre er helt klar på ballade.
Babyernes størrelse undrer mig. Uden at vide synderlig meget om børn kan jeg tydeligt se, at holdet består af babyer i forskellige aldre.
Joye, der er instruktør på dagens hold, fortæller mig, at babyer lige fra 8 uger og helt op til de skal starte i dagpleje eller vuggestue, ved ca. 1-årsalderen, kan gå på holdet.

Det er blevet tid til at starte undervisningen. Der er nu ti babyer, plus mødre og en enkelt far i vandet. De guides gennem diverse øvelser af Joye. Joye skifter mellem at stå på kanten af bassinet med en dukkebaby i armene og til at gå rundt i vandet med en hjælpende hånd hist og her. Ikke alle babyerne er endnu gamle nok til selv at kunne holde hovedet oppe, så en gang imellem er det rart med en hjælpende hånd.
Der er ikke bare forskel på hvor langt babyerne enkeltvis er i deres udvikling, og derfor hvilke øvelser de kan lave, men det er også tydelig forskel på mødrene, nogen har sværere ved at turde give slip på deres lille guldklump end andre.

Joye viser med dukkebabyen, hvordan man kan lave det berømte ”Dirty Dancing” kast nede i vandet. Uroen maler sig tydeligt i et par af mødrenes ansigter, mens de kysser deres lille en ekstra gang på hovedet.
Den øvelse er nok for de mere hardcore, konstatere Joye hurtigt, og skuldrene falder brat hos de af mødrene der før blev urolige.

Hvad der var undervisning og faste øvelser flyder lige så stille over i fri leg og udforskning. Det er tydeligt at jo længere hen vi kommer, jo mere afslappede bliver alle, babyer som forældre.
Før jeg rigtigt når at registrere det er babyerne på vej op af bassinet og ud af den lille oase igen. Trygt siddende på armene af deres mødre når flere af babyerne ikke engang hen til døren, før de må overgive sig til tunge øjenlåg, og tage en lille lur efter alle indtrykkene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: