Kunster blev taget af storm

Stormen var en streg i regningen, da lokal kunstner bød askovitter og forbirejsende søndagsbilister velkommen i sit værksted.  

Af Simon Bruhn

I går, søndag, åbnede Askov-kunstner, Sophus Jepsen, lågen til sit hus’ gårdsplads på Maltvej foran højskolen for at vise offentligheden sine arbejder, der bl.a. omfatter smedejernsbroen, som AskovBladet skrev om tidligere i år.

Sophus Jepsen med nogle af hans værker

Læs artiklen her.

Til åbent hus-arrangementet serverede Sophus gløgg, mens der var lejlighed til at gå på opdagelse i hans lille keramikværksted, hvor der præsenteredes vaser, fade, krus og kander i varierende størrelser lavet af ler, der er sanket fra hele firs forskellige steder rundt omkring i landet.

”I året, der gik, har jeg ladet mig inspirere af klipper fra de danske fjorde i produktionen af mine lerkrus, der bl.a. har været vist på Fregatten Jylland i forbindelse med en udstilling organiseret af Kunstnersammenslutningen Jylland”, fortæller han i sit keramikværksted.

Stormen blev banemand

Sophus var uheldig med vejret, der var koldt og klamt i Askov i går. Regn og storm holdt langt de fleste indendøre, så der var langt mellem de besøgende til åben hus-arrangementet.

”Der har været et par stykker omkring middag, men nu, hvor stormen har taget til, kommer der nok ikke flere”, siger Sophus med et træk på skuldrene. ”Det er selvfølgeligt ærgerligt, men så må jeg bare gentage succesen engang til foråret.”

Broen

Til gengæld går det fremad med tilblivelsen af broen, som meget snart kan fragtes over bælterne til Ålsgaarde nord for Helsingør, hvor den fremover vil føre over Hellebæk og være genvej ind til byen for beboerne af en psykiatrisk klinik.

”Der mangler ikke meget mere fra min side af, kun et par blomsterformede spanter så børn ikke falder ud over siden eller får fingrene i klemme. Til gengæld går der nok lidt tid, inden den bliver sikkerhedsgodkendt af myndighederne.”

”Så snart det er sket, kan den køres til galvanisering, så den ikke begynder at ruste, og så kommer den endeligt til Sjælland”, forklarer Sophus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: