Børnehaver lægger pres på forældre i Askov

At få en hverdag til at hænge sammen med fire børn og arbejde kan være lidt af en udfordring, specielt når børnene skal afleveres tre forskellige steder. Efter det nye bookingsystem til børnehaverne blev indført i Vejen Kommune, er der ikke længere nogen søskendefordel. Det nye system er efter ”først-til-mølle-princippet” og det betyder, at mange forældre må aflevere børn i både Askov og Vejen.  

Af Viktoria Olesen

Ditte Svane kommer kørende på sin elektriske christianiacykel med sine to døtre Selma på to og Karen på fire. Ditte har netop hentet de to piger i dagplejen og børnehave og er på vej hjem.

Selmas dagpleje ligger heldigvis lige ved siden af Dittes arbejde, men når Selma starter i børnehave vil det blive en lidt anderledes morgen for Ditte.

”Når Selma starter i børnehave skal jeg to km den ene vej og to km den anden vej”, fortæller Ditte.

Karen går i Askov-Malt børnehaven, men Ditte nåede ikke at skrive sin yngste datter, Selma, op i samme børnehave inden systemet skiftede. Ditte fortæller, at Karen gerne vil flytte børnehave for at være sammen med Selma og beskytte hende.

”Det er synd for de to piger, som har så godt et forhold, at de skal skilles ad”, siger Ditte, mens hun skal til at skifte Selmas ble.  

Selma er efter systemet skiftede blevet skrevet på venteliste til Askov-Malt børnehaven, så hun kan gå sammen med sin storesøster Karen. Indtil hun får en plads må hun være i en anden børnehave. Ditte fortæller, hvordan hun frygter, at pædagogerne ikke vil udvikle Selma når de på forhånd ved, at hun ikke skal være der på længere sigt.

”Når man ved, at børnene kun er der i en måned, så tager de det ikke seriøst og udvikler dem”, siger Ditte bekymret. ”Desuden er pointen, at de skal gå sammen”.

Ditte Svane ville være tryg ved enhver børnehave, så længe hendes to piger kan få lov til at gå sammen. Derfor har hun også overvejet at flytte begge piger hen i en helt tredje børnehave.

Et løsningsforslag fra kommunes side lyder på at inddrage et lokale fra SFO’en og gøre det anvendeligt for børn.

”Det er dejligt, at kommunen viser, at de lytter til os forældre”, siger Ditte samtidig med, at hun smører en mariekiks med ost til sine døtre.

Ditte mener dog ikke, at det løser problemet på længere sigt: ”Det er ikke holdbart”. 

Hun synes, at den ideelle løsning ville være at indføre søskendeordningen igen eller en distrikt-ordning. Det eneste problem med distrikt-ordningen ville dog være, hvis der var mange børn i et distrikt og børnehaverne ville blive overfyldt, fortæller Ditte Svane. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: