Danmark set med internationale øjne

Hvert semester byder Askov Højskole et hold internationale studerende velkommen på linjen ‘Dansk Sprog og Kultur’. Det aktuelle hold omfatter en australier, en brite, to japanere, en tysker og en kenyaner der sammen har skrevet følgende indlæg om deres indtryk af den danske folkesjæl.

De internationale studerende på tur til Dresden med resten af højskolen – Oktober 2019

Verden samler sig i Askov

Af Joakim Grum og Johanna Klössing, elever på Dansk Sprog og Kultur

At flytte til et nyt land som udlænding er en udfordrende, men samtidig spændende oplevelse. Ens tidligere erfaringer bliver sat på prøve i nye omgivelser hver dag.

Takuma fra Japan bemærkede, at mange mennesker stirrer på ham, når han er ude. Det var ubehageligt til at begynde med, men han har forstået, at de kigger på grund af nysgerrighed og interesse. Klassen beskriver danskerne som godhjertede, afslappede og åbensindede. 

Takuma er ikke den eneste, som har bemærket dette her. Australieren Nils har oplevet, at danskerne tager godt imod ham og bliver begejstret, når han fortæller, hvor han kommer fra. “De fleste mennesker er overrasket over, at jeg kommer hele vejen fra Japan, fordi det er så langt væk”, siger Kaho, som læser dansk sprog i Osaka. 

Selvom Kaho har læst dansk i 2 år, slår folk over til engelsk i samtaler. Sandsynligvis er det fordi, det tager danskere lidt tid at fordøje det, hun siger. Japanerne er ekstra udfordrede, når de skal lære europæiske sprog, i dette tilfælde dansk, hvor udtalen og alfabetet med bl.a. vokaler er markant anderledes. 

Trods disse udfordringer føler de sig godt tilpas i Danmark. Alle har givet udtryk for en positiv opfattelse af det danske uddannelsessystem. “Der findes flere ressourcer og et mere effektiv brug af teknologi i skoler i forhold til Tyskland”, påstår Johanna. Nils bemærker, at det australske uddannelsessystem er resultatorienteret og indeholder meget udenadslære, hvor imod det danske system er mere procesorienteret og tilskynder kreativitet. 

Højskolen skaber omgivelser, hvor man kan arbejde i sit eget tempo uden eksamenspres. Alle på holdet har valgt at gå på skolen og er ivrige for at lære. Eleverne er enige i, at højskole giver dig mulighed for at arbejde på dine målsætninger og udvikle dig til et selvstændigere og klogere menneske. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: