Lejeboliger skal tiltrække og fastholde unge i Askov

”Et byggeprojekt har været et længerevarende ønske, vi har haft i Askov, fordi vi ikke har noget almenboligbyggeri”, fortæller Else Flansmose, formand for Askov Bylaug, som håber, at et projekt fra Vejen Boligforening kan blive til virkelighed.

Af Viktoria Olesen

I Askov findes der ikke nogle almene lejeboliger, og det kan gøre det økonomisk vanskeligt for yngre at flytte til byen, når der ikke er billige boliger på markedet. Der er nogle få boliger, man kan leje, men det er private og ikke boligforeninger, der udlejer dem.

Så der er et udtalt ønske om at få billige lejeboliger i Askov.

”Det er også for at tiltrække flere yngre mennesker til Askov, og for at forhindre, at de flytter herfra,” siger Else Flansmose.

Askov Bylaug har skrevet breve til alle politikerne i byrådet, hvor de fortæller om projektet, og lauget har fået positive reaktioner, specielt fra to lokalpolitikere, Klaus Kildemand (S) og Malene Nielsen (V).

”Dem har vi tilsagn fra og de vil gerne mødes med os fra Askov Bylaug og Vejen boligforening”, siger Else Flansmose.

Else Flansmose og de andre medlemmer af Askov Bylaug har haft kontakt med Peter Skovsen fra Vejen Boligforening, som har fået tegnet et projekt med 23 boliger.  

”Det er 23 meget smukke boliger, som er lidt rækkehuspræget. De vil passe godt til Askov”, fortæller Else Flansmose.

Bylaugets formand vil ikke røbe, hvor i Askov de har tænkt sig at bygge disse boliger, men hun fortæller dog, at det er et sted centralt i byen.

Det er Vejen Boligforening og Vejen kommune, som skal blive enige om, at der skal arbejdes videre med projektet, inden det kan realiseres.

”Vejen Kommune skal lægge 10% af byggesummen, så det er vigtigt, at kommunen synes, at det er et behov, vi har her i Askov”, siger Else Flansmose.

Else har et helt bestemt ønske for det almene boligbyggeri. Hun ønsker ikke, at det skal være et seniorbyggeri, som andre har ønsket. Hun vil ikke have nogle aldersgrænser for, hvem der flytter ind.

”Vi vil gerne, at der er nogle unge mennesker, som har lyst til at flytte ind, så man på tværs af alderskel kan lave nogle relationer for at skabe et godt fællesskab”, smiler Else.

Der er dog et problem, som mange har givet udtryk for, og det er de trafikale udfordringer, som er i Askov. ”Askov skal ikke være så meget større på grund af de trafikale udfordringer i byen. Flere mener, at vi skal have løst de trafikale udfordringer, før der kan flytte flere til byen”, siger Else Flansmose.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: