En bro fra Askov til Helsingør

Lokal kunstner bygger bro i sin forhave for at sætte den op i nordsjællansk landsby.

Af Simon Bruhn

Stykke for stykke svejses broen sammen

Den hvidkalkede mur forsvinder næsten helt bag det store maleri, hvorpå Askov-kunstner Sophus Ejler Jepsen påmonterer de rundligt aflange smedejernsplader på størrelse med bildæk, der tilsammen bliver til en hel gangbro. Størstedelen ligger endnu i umage bunker fordelt rundtomkring på gårdspladsen, men lidt efter lidt vil det skinnende metal blive svejset sammen og begynde at tage form. “Denne her bro vokser ud i virkeligheden,” forklarer han fra toppen af en stige, mens han renser husets tagrender.

Det er nu snart to år siden, at Sophus blev kontaktet af kunstudvalget i Helsingør Kommune, der havde håndplukket netop ham til at overtage det nye byggeprojekt. Broen skal føre over Hellebæk i Ålsgaarde nord for Helsingør og gøre vejen ind til byen lidt kortere for beboerne af en psykiatrisk anstalt, hvis mål det er at hjælpe tidligere psykisk syge mennesker med at tage de sidste skridt tilbage til et normalt liv.

Ekspedition til Sjælland

Efter udnævnelsen tog Sophus turen til Nordsjælland for at opleve stedet på egen hånd. Af dette besøg udgik billedet, der nu står i forgården. Det er malet med kraftige penselstrøg og viser landskabet ved bækken med dets høje, saftigt grønne vegetation. “Jeg malede broen i det rigtige størrelsesforhold,” beretter Suphus. Værket tjener ham nu som skabelon, når han hjemme foran sit hus omsætter sine idéer til virkelighed.

Maleriet da det blev til i Ålsgaarde Af Sophus Jepsen

Den uddannede kunstner fra Charlottenborg Billedhuggerskole arbejder til dagligt i Vejen kunstmuseum som rundviser og formidler. Han har aldrig før bundet an med et lignende projekt, men udfordringen skræmmer ham ikke. I tidens løb har Sofus beskæftiget sig med et væld af udtryksformer, fra pap over porcelæn til det nuværende arbejde med metal. “Jern fascinerer mig,” fortæller han begejstret, “det er maskinernes materiale, som et menneske ikke selv formår at fremstille.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: